Søren Lund Nielsen, 30 år, er planlægningskonsulent i Planlægnings- og Aktivitetsenheden.
- Her kan jeg netop få de halve dage, hvor jeg kan gå tidligere hjem og få mere tid sammen med min familie. Sammen med afdelingen finder jeg ud af, hvordan jeg kan fordele mine timer bedst muligt. Det er vigtigt, når man er en ung, lille familie, siger Søren Lund Nielsen.
Til dagligt er det bl.a. hans job at rådgive afdelingerne på hospitalet omkring spørgsmål til kontrakter og samarbejdsaftaler, samt hjælpe med at implementere nye tiltag og projekter, der kan understøtte de indsatsområder, afdelingerne har udpeget sammen med hospitalsdirektionen. Jobbet kræver tålmodighed, et godt talent for planlægning og solide kommunikationsevner.
- Der er højt til loftet, hvis man vil gøre karriere her også. Netop den balance mellem fleksibilitet, tryghed og drive til at optimere afdelingerne, hospitalet, huset, tændte jeg på, da jeg søgte stillingen, siger Søren Lund Nielsen
- Men det var mindst ligeså vigtigt for mig, at jeg arbejder i et ungt, socialt velfungerende team, hvor vi er gode til at være faglige på tværs af vores kompetenceområder. Fordi vi er så unge her, er det faktisk blevet en del af vores fællesskab, at vi lærer sammen og tilpasser os hinanden sådan, så vores forskellige evner kommer bedst muligt i spil.
Søren Lund Nielsen bor i Stenløse sammen med sin kæreste Tina, der er politibetjent i Hillerød. Sammen har de Kristian på tre år og lille Annika, som i skrivende stund endnu ikke er fyldt sit første år.
TV-serien 'Hospitalet' Foto: Lars E. Andreasen/TV3
Flere situationer fra hverdagen på Hillerød Hospital.Se programmerneFakta om hospitalets deltagelse i programmerne