Onkologisk Sengeafsnit 08610861 har 25 sengepladser og er beliggende i opgang 08 på plan 6.
Afsnittet varetager pleje og behandling af kræftpatienter i alle stadier af sygdommen og modtager i et vist omfang også almen medicinske patienter.
Der behandles primært patienter med kolorektal-, mamma- og lungecancer i afdelingen, og der er et tæt samarbejde med andre onkologiske og radioterapeutiske afdelinger i regionen.
Onkologisk Ambulatorium 08620862 har 20 ambulante behandlingspladser og er beliggende i opgang 08 på plan 6, i umiddelbar forlængelse af 0861.
Afsnittet varetager kontrolbesøg, pleje og medicinsk behandling af kræftpatienter i alle faser af deres sygdomsforløb. Der møder dagligt omkring 50 patienter, heraf ca. 25 til kemoterapi og/eller understøttende behandling.
Klinisk forskningsenhed
Onkologisk afdeling deltager i national og international kræftforskning i form af kliniske lægemiddelforsøg, som enten er iværksat af læger eller af medicinalfirmaer. Forsøgene omfatter de diagnosegrupper der behandles i afdelingen, oftest som randomiserede fase lll forsøg. Patienterne udvælges til forsøgene efter fastsatte in- og eksklusionskriterier, og iværksættes først når patienten er informeret mundtligt og skriftligt, og har givet sit samtykke hertil.
Hvis en forsøgsdeltager bliver indlagt på hospital, skal KFE kontaktes, da denne har indberetningspligt til forsøgsindehaverne. Patientens journal er mærket med forsøgsnavn, og kontaktnumre til personalet i KFE.
De praktiske og administrative opgaver i forbindelse med forsøgene, varetages af 3 projektsygeplejersker, der også er tilknyttet onkologisk ambulatorium.
Palliativ Enhed :Palliativt Afsnit A8A8 har 5 sengepladser, heraf 3 enestuer og er beliggende på plan 4 på Frederikssund Hospital og er således en udefunktion fra Hillerød.
Palliativt Afsnit A8 modtager voksne, uhelbredeligt syge kræftpatienter med kompleks symptomatologi og særligt behov for tværfaglig indsats.
Patienten kan henvises til ambulant tilknytning eller indlæggelse i kortere eller længere tid. Der stiles mod udskrivelse, når patienten er optimalt lindret. Efter udskrivelse kan patienten blive fulgt ambulant.
Det Palliative TeamTeamet består af 3 sygeplejersker, Lena Balle, Dorte van der Merwede og Anja Kjems Jakobsen, der alle 3 er erfarne kræftsygeplejersker med stor viden indenfor det palliative felt.
Teamet har kontakt til patienter med uhelbredelig kræftsygdom i hele område Nord. Teamet har dels direkte patientkontakt til patienter med komplekse, palliative problemstillinger og dels en vejledende, rådgivende og undervisende funktion for tværfaglige samarbejdspartnere i både primær- og sekundær sektor.
Teamet visiterer patienter efter henvisning fra samarbejdspartnere ved visitationsmøder 1-2 gange ugentligt. Henvisning af patienter kan ske ved direkte henvendelse til teamet pr. telefon, fax eller mail. Henvisninger skal indeholde et kort oplæg.
Kunne du bruge indholdet? Har du en kommentar til hvordan siden er opbygget?
(Indtast navn og email, hvis du ønsker svar på din kommentar)