Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvis min ørelæge henviser mig til afdelingen mhp kirurgisk behandling, f. eks fjernelse af mandlerne, skal jeg så opereres første gang jeg møder på afdelingen?

Nej, du vil altid blive vurderet i ambulatoriet før evt. operation. Dvs. at du efter at være set af en af afdelingens læger i ambulatoriet vil få en ny tid til selve operationen.

Vil min næse være pænere efter operation for skæv næseskillevæg?

Nej sjældent; operationen har kun til formål at bedre din vejtrækning gennem næsen og har således intet kosmetisk sigte. Indimellem kan understøttelsen af næsetippen blive lidt forringet, således at denne kan miste lidt højde.

Er det stadigvæk smertefuldt at få fjernet mandler?

- Ja, selvom smerterne kan variere en del fra person til person skal man som voksen regne med af have ondt i små 2 uger efter operationen, nogle gange længere tid. Børn har som oftest færre smerter.

Må man flyve hvis man har hul i trommehinden?

- Ja, medmindre din ørelæge har oplyst dig om andet.

Er det gratis at få udleveret høreapparat på afdelingen?

- Ja, men du skal selvfølgelig være berettiget til apparat og henvist af en ørelæge.


Hvor mange år går der før jeg er berettiget til et nyt høreapparat?

Du er berettiget til et nyt høreapparat efter 4 år. Du skal henvises fra din ørelæge.




Redaktør
Hillerød Hospital
Email