Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Hørescreening i Danmark

Hvert år vil man blandt 1000 nyfødte børn i Danmark kunne finde 1-2 børn med hørenedsættelse og 3-4 med hørenedsættelse på kun det ene øre. Mere konkret vil det sige, at man forventer at finde ca. 100 børn med en hørenedsættelse på begge ører og ca. 150 børn med en hørenedsættelse på kun det ene øre.

Flere internationale undersøgelser har påvist vigtigheden af, at dobbeltsidige hørenedsættelser bliver behandlet inden barnet er 6 måneder gammelt. Og det er bl.a. på baggrund af disse data at Sundhedsstyrelsen anbefaler at hørescreeningen udføres allerede få dage efter fødslen.

Formålet med neonatal hørescreening i Danmark er, at de børn der fødes med en hørenedsættelse og deres forældre, kan få den rette hjælp inden barnet er 6 måneder gammel. Herved giver man barnet de bedste muligheder for en normal udvikling – både socialt og sprogligt.

Målsætningen er:

  • at finde børn med én- eller dobbeltsidig permanent hørenedsættelse > 30 dB, som så kan sikres den rette behandles så tidligt som muligt.
  • at sikre, at det samlede screeningsforløb er afsluttet senest 30 dage efter fødslen for raske nyfødte og senest 30 dage efter hjemsendelsen fra neonatal afdelingen.
  • at sikre en dækning på mindst 80 % af alle nyfødte det første år og mindst 90 % af alle nyfødte det andet år af hørescreeningsprojektet

Hørescreening af alle nyfødte er en del af Finanslovsaftalen for 2004. Tilbuddet gælder i første omgang i en to-årig periode.




Redaktør
Hillerød Hospital
Email