Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Uddannelse af lægesekretærer

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Hillerød Hospital modtager 2-3 lægesekretærelever under deres uddannelsesforløb som 1.års eller 2. års elever i praktikophold af 5-6 måneders varighed.

Ved et praktikophold som lægesekretærelev kan eleven forvente

  • at modtage et velkomstbrev inden praktik i afdelingen fra afdelingens elevansvarlige lægesekretær
  • at der vil være en individuel uddannelsesplan for elevens ophold i afdelingens sekretariat, der skal sikre, at eleven får viden om alle funktioner i afdelingen.
  • at opleve et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper lægesekretærer, plejepersonale og læger.
  • at møde sekretærer og tværfaglige kollegaer, der ser det som en positiv udfordring at have elever.
  • en travl afdeling, hvor der er også er plads til at dyrke fællesskabet

I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling har vi mulighed for at give eleven et bredt indblik i, hvilke arbejdsopgaver lægesekretær har.

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling har et lungemedicinsk sengeafsnit, et infektionsmedicinsk sengeafsnit og et fælles Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium.

Lægesekretærelever vil fysisk være placeret i vort ambulatorium sammen med det øvrige sekretærteam.

I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling skriver lægesekretærerne journalnotater fra yngre læger og overlæger på både indlagte patienter og ambulante besøg.

En stor og meget vigtig opgave som lægesekretær er patientregistrering i mange forskellige IT-systemer. Eksempelvis registrerer lægesekretærerne alle patientforløb i GS!Åben og OPUS arbejdsplads dagligt i forbindelse med journalskrivningen.

Lægesekretærelever vil endvidere få kendskab til de mange administrative opgaver, der er forbundet med at være lægesekretær på et sengeafsnit og på et ambulatorium.

I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling tager vi med stort engagement og glæde imod lægesekretærelever.

Henvendelse kan ske til elevansvarlig Lone Bagge Pedersen på telefon 4829 3949.
E-mail lbp@hih.regionh.dk




Redaktør
Hillerød Hospital
Email