Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Medarbejder hæderspris 2008

I Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling sætter vi meget pris på de mange dygtige medarbejdere som er ansat.

Hvert år til afdelingens julefrokost uddeler vi en hæderspris til to medarbejdere (de første år var det til en medarbejder) som i løbet af året har ydet en indsats som er en hæder værdig.

Prisen kan for eksempel gives for:

  • Professionelt patientarbejde
  • At udvikle og forbedre teamsamarbejdet og det tværfaglige samarbejde
  • At bidrage positivt til en fælles lunge- og infektionsmedicinsk kultur

Prisen kan modtages af alle faggrupper, - læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, husassistenter såvel som sekretærer. Der er ikke krav om at prisen skal gå på tur mellem faggrupperne og der er heller ikke krav om at priserne skal fordeles ligeligt mellem de to specialer. Prisen gives til to medarbejdere som Afdelingsledelsen mener, har fortjent den.

Sammen med hæderen følger et symbol på at medarbejderen har modtaget hædersprisen. Symbolet er en træabe og finde sin begrundelse i at man i ældgammel kinesisk astrolog skrev:

En kinesisk nytårsdag – fem hundrede år før Jesu fødsel – udlovede Buddha en belønning til alle verdens dyr, hvis de kom til ham.

Men dyrene var travlt optaget og kun tolv mødte op.

Det var rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, fåret, aben, hanen, hunden og grisen.

Som tak skænkede Buddha dem en gave. Hvert dyr fik sit eget år, som skulle bære dets navn og udtrykke dets personlighed.

Og således opstod den tolvårlige cyklus og således blev årene inddelt til al evighed.

Om abens personlighed står der blandt andet:

Opfindsomhed og kvikhed skaber sammen med en umættelig nygerrighed en slagfærdig og foretagsom personlighed. Aben mangler aldrig ord eller ideer.

Ældre og klogere aber er i stand til at bruge deres energiske og frodige fantasi til at løse yderst komplicerede opgaver. Aben er kendt for sit behagelige væsen.

Og så er der jo også det med at ha’ aben – det forpligter.

Prismodtagere:
2006

Sygeplejerske Jenny Villadsen
2007 Overlæge Thyge Lynghøj Nielsen
2008 Social- og sundhedsassistent Marie Sørensen og lægesekretær Pia Andersen.