Hvornår anbefales det kun at fjerne slimhinden, og hvornår hele livmoderen? I mange tilfælde kan blødningsforstyrrelser behandles medicinsk, og det bør normalt forsøges først. Hvor medicinsk behandling ikke er tilstrækkelig, eller hvis den ikke ønskes eller tåles, har det eneste alternativ tidligere været fjernelse af hele livmoderen. Man kan nu i stedet vælge kun at få destrueret slimhinden i livmoderen. Kvinder, som vælger at få foretaget destruktion af slimhinden, træffer ofte dette valg, fordi indgrebet er mindre. Der er færre komplikationer, og varigheden af indlæggelse og sygemelding er kortere, end hvis livmoderen fjernes. De lægger ofte også vægt på, at man kun fjerner det mest nødvendige for at behandle blødningsproblemet, idet resten af livmoderen jo bliver tilbage. Til gengæld er der ingen garanti for, at blødningerne ophører fuldstændigt. Vil man være sikker på at opnå total frihed for blødning, er den eneste behandling fortsat fjernelse af livmoderen. Destruktion af livmoderslimhinden sikrer ikke mod graviditet. Bliver man gravid, forløber graviditeten oftest ikke normalt. Behandlingen egner sig således kun til kvinder, der er helt sikre på, at de aldrig siden vil ønske sig gravide. Hvad vil det sige at destruere slimhinden i livmoderen med Thermablate? Destruktion af livmoderslimhinden sker i øjeblikket ved at brænde livmoderslimhinden ved hjælp af en elektrisk metalslynge, der sammen med en kikkert indføres i livmoderhulen gennem livmoderhalskanalen.Ved dette indgreb er der en lille risiko for, at skyllevandet, der bruges til at udspile livmoderen, kan passere over i kvindens blodbane. Dette kan medføre forstyrrelser i saltbalancen i blodet, som kan give ubehagelige symptomer (bl.a. hovedpine og kramper) og i værste fald være farlig. Ved indgrebet er der endvidere en meget lille risiko for, at man kommer til at brænde hul på livmoderen. Dette vil oftest nødvendiggøre operation.Der er udviklet en alternativ metode til at destruere livmoderslimhinden. I stedet for at brænde slimhinden med en elektrisk slynge, brændes slimhinden ved, at en lille ballon indføres i livmoderhulen. Herefter fyldes ballonen med varm væske, hvorved livmoderslimhinden brændes.De hidtidige erfaringer med denne behandlingsmetode tyder på, at resultatet af behandlingen er lige så effektiv som brænding af slimhinden med elektrisk slynge. Desuden kan behandlingen fortages under lokalbedøvelse i vores ambulatorium, og selve behandlingen tager ikke mere end 3 minutter. Ulempen ved den nye behandlingsmetode synes først og fremmest at være, at det udstyr, der bruges ved ballonbehandling, er lidt dyrere end den hidtidige behandling.
Hvornår bør man ikke udføre destruktion af livmoderslimhinden?
Hvordan foregår indgrebet?
Vi anbefaler derfor hygiejne som under menstruation og fraråder kar-, svømmebad og samleje i 3 uger på grund af øget infektionsrisiko.
Kontakt os, hvis du får:
Så længe du har blødning eller blodigt udflåd, kan der være let øget risiko for underlivsbetændelse, og du bør undlade at benytte tampon, undlade karbad, svømmehal og havbad samt benytte kondom ved samleje.Hvordan er virkningen af fjernelse af slimhinden på længere sigt? Destruktion af livmoderslimhinden er stadig en relativt ny behandlingsmetode, og erfaringerne på lang sigt er begrænsede. Behandlingen har dog fundet sted her i landet siden 1991 og i udlandet siden 1983. Langt de fleste patienter (80-90 %) er glade for virkningen af destruktion af slimhinden, idet blødningerne enten normaliseres eller bliver svagere.Hos 10-20 % er virkningen dårlig. Nogle kan, efter i første omgang at have været tilfredse med resultatet, opleve, at blødningerne atter bliver kraftigere. Dette skyldes oftest, at der er efterladt små slimhinderester, som kan vokse og på ny give anledning til menstruationsblødning. De hidtidige erfaringer fra operationer med destruktion af slimhinden tyder på, at indenfor en periode på 10 år efter indgrebet vil ca. 20 % få behov for at få fjernet livmoderen, enten på grund af fortsatte blødningsproblemer eller af anden grund.Hvis du siden skulle ønske behandling med hormontilskud, er det vigtigt, at du får den type hormontilskud, som anbefales til kvinder, der har deres livmoder, også selvom du slet ikke bløder; du bør altså ikke behandles med østrogen alene.Behov for prævention:Hvis du har behov for sikker prævention, kan der oplægges kobberspiral eller hormonspiral, men først ca. 3 mdr. efter behandlingen for at mindske risikoen for infektion. Opfølgning:3 måneder efter: For at kontrollere om behandlingen har virket, får du et skema med nogle spørgsmål om dit blødningsmønster, smerter, tilfredshed osv. Vi beder dig venligst sende skemaet retur til os i udfyldt stand.6 måneder efter: Vil vi gerne se dig til en gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning i Gynækologisk Ambulatorium. Vi vil også gerne tage en blodprøve på dig for at måle din blodprocent og se forskellen efter behandlingen. 1 år efter:Ved 6-måneders undersøgelsen får du udleveret et skema med spørgsmål om dit blødnings-mønster, smerter, tilfredshed osv. Vi beder dig venligst sende skemaet retur efter 6 måneder, dvs. 1 år efter behandlingen.
Hvis behandlingen ikke har haft god effekt på dit blødningsmønster, og du er utilfreds, kan du blive tilbudt andre former for kirurgisk behandling.
Venlig hilsenPersonalet på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
GYN-A-PAT35Juni 2007, Almen Gynækologisk Team/jojaRev. September 2009, PH/emb