På Klinik for Voldtægtsofre på Hillerød Hospital kan du få gratis hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg eller seksuelt overgreb. Vi samarbejder med Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, som tager sig af den akutte behandling og de retsmedicinske undersøgelser umiddelbart efter en voldtægt, voldtægtsforsøg eller seksuelt overgreb.
PersonalegrupperI klinikken møder du sygeplejersker, der også er uddannet psykoterapeuter, og læger.KontaktinformationPsykoterapeut og sygeplejerske Henriette Reenberg og Psykoterapeut og sygeplejerske Lene ElbrandtKlinik for VoldtægtsofreGynækologisk Ambulatorium, G 0211,Dyrehavevej 29, Indgang 2C3400 Hillerød.
Ring og aftal tid på telefon 48 29 63 65 Telefontid: mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-9 og kl. 12-13.
VED AKUTTE TILFÆLDE - KONTAKT CENTER FOR SEKSUELLE OVERGREB, RIGSHOSPITALET
Har du været udsat for voldtægt indenfor de sidste 72 timer, og er du borger i Region Hovedstaden anbefaler vi, at du:
1. Kontakter Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet hele døgnet på telefon 35 45 50 32. Her vil en sygeplejerske hjælpe med, hvordan du skal forholde dig. Du kan også:
2. Kontakte den nærmeste politistation og anmelde voldtægten. Herfra vil de vagthavende hjælpe dig videre. Eller
3. Kontakte Klinik for Voldtægtsofre, Hillerød Hospital hele døgnet på telefon 48 29 63 65. Her vil du også kunne få hjælp til det videre forløb.
OBS: Særlige forholdsregler!
1. Gå ikke i bad, før du er undersøgt af en læge
2. Gem det tøj, du har haft på, eller tag det med til politiet.
3. Har du været bedøvet af stoffer, så vent med at tisse eller tag en urinprøve, når du tisser, og tag den med til Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
Kontakt til Center for Seksuelle Overgreb, RigshospitaletKontakt til sekretariatet: Telefon 3545 4085Personlig henvendelse:Center for Seksuelle OvergrebOpgang 5 på 3. sal - Afsnit 5032RigshospitaletBlegdamsvej 9 - også indgang fra Juliane Maries Vej2100 København ØMellem kl. 22 og 06 skal du gå gennem hospitalets hovedindgang.