Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Doubletest

Til dig, der tidligere har tilhørt Gentofte Hospital eller Herlev Hospital.

Hvis du pga. ændringer i hospitalernes optageområder er blevet henvist til Hillerød Hospital i stedet for Gentofte Hospital eller Herlev Hospital, skal du være opmærksom på, at din læge muligvis ikke har mulighed for at tage blodprøven til doubletesten. Du kan få taget blodprøven på Hillerød Hospital i stedet for.

Hvornår?
Det er vigtigt, at prøven er taget, inden du kommer til nakkefoldsskanning, så vi har resultatet og kan give dig den endelige risikoberegning ved skanningen. Derfor bør du få taget blodprøven senest 7 dage før skanningsdagen, optimalt ved 9 fulde uger.

Du kan også vælge at få taget blodprøven samme dag som nakkefoldsskanningen. Det betyder dog, at du ikke kan få den endelige risikoberegning ved skanningen, men vil få resultatet tilsendt, når vi har modtaget blodprøvesvaret.

Hvordan gør jeg?
Ønsker du at få taget blodprøven til doubletesten på Hillerød Hospital, skal du blot møde op i Svangreambulatoriet på hverdage mellem kl. 8:00 og 14:00. Personalet vil sørge for, at du får en tid til blodprøven i Klinisk Biokemisk Afdeling med det samme.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Svangreambulatoriet:
Telefon: 4829 4884
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-12 og 14-15, fredag kl. 10-12