Er du gravid og lider du af kvalme, bækkensmerter, hovedpine, migræne eller væske i kroppen, så kan akupunktur muligvis hjælpe dig.
Hvad er akupunktur?Akupunktur er en gammel kinesisk behandlingsform, hvor man ved hjælp af nåle kan påvirke kroppens indre energisystem og dermed stimulere kroppens egen evne til helbredelse.
Gør det ondt? Akupunkturbehandling er stort set smertefri.Er der nogen bivirkninger?Akupunkturbehandling har sjældent bivirkninger. Det kan ske, at nålen rammer et lille blodkar, og det kan give et blåt mærke. Et blåt mærke forsvinder af sig selv.
Nogle kan få kortvarig fornemmelse af træthed, svimmelhed og svedudbrud i forbindelse med behandlingen. Derfor skal du ligge ned, mens du bliver behandlet, og vi anbefaler et kort hvil bagefter.Hvor mange behandlinger skal jeg have?Det er ofte nødvendigt med 3-4 behandlinger for at opnå fuld effekt. Behandling mod kvalme består ofte af flere behandlinger og kan i sværere tilfælde suppleres med væskebehandling.Hvor ligger akupunkturklinikken?Akupunkturklinikken er en del af Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hillerød Hospital. Klinikken ligger på afsnit G0122, stue 2. Du finder klinikken ved at gå ind ad hovedindgangen og tage elevatoren til plan 2. (se på kort)Hvem giver akupunkturbehandling?Klinikken har tilknyttet jordemødre og sygeplejersker, som alle er uddannede akupunktører.Hvordan bliver jeg henvist?Du kan blive henvist til akupunkturbehandling af din egen læge, din jordemoder eller en læge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hillerød Hospital.Hvis du har spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte svangreambulatoriet på telefonnummer 48 29 48 84, mandag-torsdag kl. 10-12 og kl. 14-15, fredag kl. 10-12.Akupunkturklinikkens åbningstiderMandag, tirsdag og torsdag kl. 8:15 -14:00