Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Akupunktur

  • Akupunktur virker afslappende, beroligende og smertelindrende
  • Akupunktur er tynde nåle, der stikkes ind bestemte steder på kroppen 
  • Akupunktur kan gives flere gange i løbet af fødslen


Hvem kan få akupunktur?
Akupunktur er et tilbud til alle kvinder.

Hvordan foregår det?
Det er en jordemoder, der giver dig akupunkturen.
Du kan stå op, sidde eller ligge ned i mens.
Jordemoderen vil spørge til dine smerter og føle på din krop for at finde frem til de steder, hvor nålene skal placeres.

Hvordan føles det at få akupunktur?
Du kan mærke et lille prik, idet nålen bliver sat i. Du kan muligvis mærke, at det spænder, prikker, snurrer eller varmer omkring indstiksstedet. Det er helt normalt.

Hvor lang tid går der, inden akupunkturen virker?
Det er individuelt, men oftest inden for ½ time.

Hvor godt virker det?
Det er meget individuelt.

Er der nogen bivirkninger
Akupunkturbehandling har meget sjældent bivirkninger. Det hyppigste er, at man kan komme til at ramme et lille blodkar, og at der derfor kan komme et lille blåt mærke, som hurtigt svinder.

Redaktør
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Email MhV-WrhG@xnV.regionh.dk