Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

PKU-prøve og hørescreening af barnet

Blodprøve af dit nyfødte barn
Efter fødslen tilbyder vi en PKU-prøve, der er en lille blodprøve fra barnets hæl. Blodprøven undersøges for flere stofskiftesygdomme. Sygdommene er meget sjældne, og I vil kun blive kontaktet efterfølgende, hvis prøven viser noget unormalt.

Prøven tages mellem 48 og 72 timer efter fødslen.
Er I indlagt på barselsgangen, bliver prøven taget af en sygeplejerske på afdelingen. Bliver I udskrevet fra barselsgangen, før der er gået 48 timer, får I en tid i vores barselsambulatorium.
Føder du ambulant, vil jordemoderen tage prøven i forbindelse med jeres besøg på Efterfødselsklinikken.

Resultatet af prøven foreligger inden for 10 dage.



Hørescreening
Efter fødslen vil I også få tilbudt en hørescreening af jeres barn. 
Hørescreeningen udføres for at undersøge, om barnet har en medfødt hørefejl. Høreundersøgelsen udføres nemmest, når barnet sover, det varer kun et øjeblik og gør ikke ondt. Undersøgelsen foregår på hospitalets laboratorium og svar foreligger med det samme.

Hørescreeningen foretages mellem 9 og 14 dage efter fødslen, og I får tid til undersøgelsen samt skriftlig information i forbindelse med udskrivelsen. 
Redaktør
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Email MhV-WrhG@OEV.regionh.dk