Det er forskelligt, hvordan brystspænding opleves. For nogle kvinder er det et døgn, der er præget af, at brystet føles ømt, hårdt og spændt, for andre føles det mindre markant. Området omkring brystvorten kan være så spændt, at barnet kan have svært ved at få fat på brystvorten.
Som forebyggelse mod mælkeknuder og brystbetændelse bør du undgå træk, holde fødderne og brysterne varme. Hvis du får feber (over 37,5° C) eller røde afgrænsede områder på brystet, så kontakt barselsambulatoriet på tlf. 4829 7306.