Mennesker har meget forskellig frugtbarhed. Nogle par bliver meget let gravide, mens andre har svært ved det. Langt de fleste par med normal frugtbarhed bliver gravide inden for 2 år. 15 % af alle danske par oplever på et tidspunkt i tilværelsen, at de ikke kan få børn. I dag kan langt de fleste barnløse par hjælpes.
Kvindens alder og vægt kan også have indflydelse på, hvor let det er at opnå graviditet. Dels falder fertiliteten med alderen, fordi antallet af æg og kvaliteten af æggene falder. Dels har overvægtige kvinder sværere ved at blive gravide end normalvægtige og har samtidig større risiko for at få komplikationer under graviditeten. Hos mandenDen hyppigste årsag hos mændene er nedsat sædkvalitet eller ingen sædceller i sæden. For manden kan nedsat sædkvalitet være medfødt, men her spiller miljø og livsstil også ind. Mandens umiddelbare dårlige sædkvalitet kan også skyldes forsnævringer og andre kirurgiske faktorer. For både mænd og kvinder gælder det, at alkohol, tobak og store mængder kaffe kan påvirke fertiliteten. UdredningBåde manden og kvinden skal undersøges inden parret kan komme i gang med behandling for barnløshed. Vi arbejder på, at undersøgelse og behandling af barnløshed er så kort, effektiv og målrettet som muligt under hensyntagen til mindst mulig indgriben i de normale fysiologiske funktioner hos såvel kvinden som manden.Såfremt både manden og kvinden er sunde og raske, er der normalt ikke nogen grund til at blive undersøgt, før der er gået op mod 2 år, uden at kvinden er blevet gravid.