Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ambulatorium for overvægtige børn og unge

1. febuar 2010 er der åbnet et nyt ambulatorium i Børneafdelingen. Ambulatoriet er det første af sin slags i Region Hovedstaden og skal hjælpe de overvægtige børn til et sundere og bedre liv.
I ambulatoriet bliver barnet vurderet og udredt for diverse somatiske årsager, der bliver taget blodprøver, blodtryk og foretaget en fedt% måling af barnet, inkl. vægt, hofte- og taljemål. Derudover bliver barnets og familiens hverdag systematisk kortlagt. Det kan handle om hvordan ser kosten ud? Hvordan trives barnet, hvor lang tid bruger barnet foran en skærm, og hvor meget motion får barnet? Ud fra disse fokusområder laver personalet en detaljeret liste over ting, som barnet med forældrenes hjælp skal forsøge at gøre anderledes til næste kontrolbesøg. Typisk vil barnet og dets familie komme til fem kontrolbesøg i løbet af et år.

Udover kortlægning af barnets- og familiens hverdag vil der fokuseres på barnets trivsel både hjemme og i skole/ institutionssammenhæng.

En meget vigtig del af behandlingsindsatsen er inddragelsen af forældrene til det overvægtige barn.

Henvisning fra egen læge
Det er typisk familiens egen læge, der henviser barnet til ambulatoriet. Ambulatoriet tager imod alle børn fra skolealderen ( 6 år) og op til 18 år, der henvises. Det overordnede kriterium for henvisning er svær overvægt hos barnet. Det er barnets BMI, der er bestemmende og det skal være over 99% percentilen på børne BMI kurven.

Behandling af tværfagligt team
Behandlingen varetages af et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, diætist, og ved behov psykolog og socialrådgiver.

Målet er ikke nødvendigvis altid, at barnet skal tabe sig under forløbet, men derimod at stabilisere vægten, mens barnet vokser.

Mål og resultater
Børneafdelingen har kapacitet til at varetage behandling af ca. 225 svært overvægtige børn og unge årligt i ambulant regi.

De foreløbige resultater for det første år viser, at 30 % af børnene falder i BMI, 60% stabiliserer deres BMI og kun 10% stiger i BMI.

I ventetiden frem til indkaldelsen
Der er desværre en del ventetid på at komme ind til os i ambulatoriet. Ventetiden er i øjeblikket ca. 8 måneder. Indtil I får en tid, kan I forhåbentlig have glæde af nedenstående:

Vi arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens 8 kostråd (kostkompasset), dog set i forhold til børn. se mere her: www.altomkost.dk

Vi arbejder på at ændre barnets (og familiens) livsstil mod det sundere, og det skal pointeres, at barnet ikke sættes på diæt, men vejledes til at ændre vaner som holder på lang sigt.

Frem til at barnet kommer ind til forundersøgelse hos os, anbefaler vi, at I i familien starter op med at fokusere blandt andet på nedenstående råd omkring trivsel, kost og motion.

I skal arbejde mod at:

  • Barnet spiser morgenmad hver dag.
  • Barnet spiser ”gnavegrønt” formiddag og eftermiddag.
  • Barnet undgår sukkerholdige drikke.
  • Barnet anretter aftensmad efter Y-modellen.
  • Barnet først spiser 2. portion aftensmad, når det har ventet 20 minutter fra 1. portion.
  • Barnet højst spiser fastfood én gang om måneden.
  • Barnet højest spiser slik én gang ugentligt (for 10 kr)
  • Barnet højest spiser snacking én gang ugentligt (kage, chips, kiks, popcorn mm.)
  • Barnets drikker sukkerholdige drikke max. én gang ugentligt og højst ½ liter (dette gælder også drikke med sødemidler).
  • Barnet motionerer mindst én time dagligt.
  • Barnet højest bruger 2 timer foran en skærm dagligt (PC, TV, Nintendo, Wii mm.) Dette gælder selvfølgelig ikke, når der laves lektier.

Det er altafgørende, at I som familie bakker op om denne indsats, sådan at det ikke er det enkelte barn, der skal gøre det alene, men at hele familien forsøger at efterleve ovenstående.

I er velkomne til at henvende jer ved tvivlsspørgsmål på nedenstående numre frem til at I starter i forløb hos os.


Yderligere oplysninger
Børneafdelingen, Hillerød Hospital
Tlf: 4829 4320 eller 4829 4240.
Tlf. tid: man.-tors. kl. 10-12 & 14-15 samt fredag kl. 10-12.
E-mail: borneafd@hih.regionh.dk




Fandt du hvad du søgte?

Kunne du bruge indholdet? Har du en kommentar til hvordan siden er opbygget?

Siden levede op til mine forventninger:
skriv evt. en kommentar til siden
Navn:
E-post:

(Indtast navn og email, hvis du ønsker svar på din kommentar)

Redaktør
Hillerød Hospital
Email