Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Praktiske oplysninger ved indlæggelse på børneafdelingen



Telefon:
Mens dit barn er indlagt, kan du ringe til os hele døgnet, hvis du har nogle spørgsmål eller vil spørge til dit barn.
  • Sengeafsnit B0632: 48 29 43 23
  • Sengeafsnit B1531: 48 29 43 90
  • Sengeafsnit B1541/Neonatalafsnittet: 48 29 43 96

Det er tilladt at anvende egen mobiltelefon under indlæggelsen.

Kiosk/cafeteria:
Har åbent alle hverdage fra kl. 8.00-20.00. Fredag fra kl. 8.00-19.30 og søndag fra kl. 10.00-18.00. 

Kontaktperson:
Når dit barn er indlagt får I tildelt en sundhedsfaglig kontaktperson, og I får udleveret en pjece med oplysninger om navn og telefonnr.

Stuegang:
Lægerne går sammen med sygeplejerskerne stuegang på hverdage mellem kl. 9.30 og ca. 13.00. Der tages da stilling til hvilke undersøgelser, der er nødvendige og hvilken behandling dit barn har behov for.

Aktindsigt:
Du er velkommen til at læse dit barns journal eller få en kopi af denne.

Når dit barn er indlagt:
Det følgende indeholder nogle praktiske oplysninger, som er værd at vide under indlæggelsen i afdelingen:

Mad:
På B1531 og B0632 serveres morgenmad kl. 7.30 og frokost kl.12.00. Til aften kl. 17.00 serveres portionsanrettede kolde platter.
Hvis du har specielle ønsker for dit barn eller hvis dit barn har allergi, så tal  med os om det. 
Medindlagte forældre på B0632 og B1531 tilbydes gratis morgenmad, kaffe og the kl. 7.30. Øvrige måltider skal du selv sørge for. 
Personalekantinen kan benyttes i tidsrummet 11.15-14.00. I skal blot have en billet af plejepersonalet. 
Der kan købes sandwich m.m. i kiosken ved hovedindgangen.

Drikke:
Plejepersonalet laver kaffe og te om morgenen og op ad dagen. Der er mulighed for selv at lave kaffe og te i kaffestuen.
Køleskabet i opholdsstuen rummer diverse kolde drikke, som du kan give dit barn.

Opholdsrum:
På afdelingen er der legerum med computer, spil og fjernsyn.
Derudover er der bøger, spil og videofilm, som kan lånes hos personalet.
En større legestue med udendørs legeplads forefindes i stueetagen.

Skolegang:
På Hillerød Hospital er der en skole, hvor dit barn i specielle situationer kan blive undervist efter sine egne bøger af læreren i skolestuen. 
Hvis dit barn har behov for undervisning efter I er kommet hjem og dit barn ikke kan gå i skole, skal I kontakte jeres egen klasselærer.

Besøg:
Vi har ingen faste besøgstider. Raske søskende og bedsteforældre, børnehave- og skolekammerater er velkomne. Prøv at undgå mange besøg samtidig ved at lave en aftale med jeres gæster.

Rygning:
Hillerød Hospital er et røgfrit område. Der må kun ryges uden for hospitalets matrikel.

Værdigenstande:
Desværre har vi oplevet tyverier fra stuerne. Pas derfor godt på penge, smykker og tøj. Brug de aflåste skabe på stuerne hertil. Hospitalet erstatter ikke private sager, der bliver stjålet.

Tøj og legetøj:
Dit barn må gerne bruge sit eget tøj under indlæggelsen.
Det er en god ide, at tage noget ynglingslegetøj med. Ved længere indlæggelser er det en god ide, at have en dagbog og/eller tage fotos af dit barn på sygehuset. 

Barnets tryghed:
Vær til stede hos dit barn, ikke mindst ved ubehagelige procedurer.
Hvis dit barn eller du selv har spørgsmål, skriv dem da ned eller lad barnet selv spørge.
Hvis du er tålmodig og optimistisk føler barnet sig straks mere trygt.
Lov aldrig dit barn mere end du kan holde - fortæl først dit barn, at det skal hjem, når du er 100% sikker på det.


 




Redaktør
Hillerød Hospital
Email