Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

En ekstra pårørende

Personalet på Akut Observationsafsnit ser frem til de vagter, hvor de ved, at patientstøtterne er på arbejde også.

Patientstøtteordningen fra Røde Kors har været fem år på Hillerød Hospital. I den tid har patientstøtterne været mest synlige for besøgende, når de kommer ind ad hovedindgangen.

Er det svært at finde vej til den pårørende, kan man her blot spørge en patientstøtte.

Også på skadestuen har patientstøtterne været at finde i over fem år nu. Fra det faste personales side er der nemlig også brug for patientstøtterne.

Det siger sygeplejerske Pia Pedersen på 54 år.

- Når jeg skal have vagt, så skal jeg da ærligt vedstå, at jeg glæder mig til den endnu mere, når jeg ved, at der er patientstøtter at finde på stuerne, siger Pia Pedersen

Patientstøtter som Theresa Jørgensen fungerer som en ekstra pårørende eller den pårørende, der er ikke er til stede. Og det er ofte til stor glæde for patienterne.

Pia Pedersen er nemlig ikke tvivl om, at patienten er i centrum, når patientstøtterne er til stede.

- Vores besøgende i sygesengene føler, ved jeg, at de bliver kræset om. Patienten føler, at patientstøtten, der har tid og overskud, er en luksus midt i et måske svært hospitalsbesøg.

Den usikkerhed, som personalet havde i starten af patientstøtteordningen, hvor der var tvivl om, hvorvidt Røde Kors’ hjælpere kunne forstå de ansattes faggrænser, er blevet udryddet i dag, mener Pia Pedersen. Hun finder derimod, at patientstøtterne viser takt og pli i forhold til at vide, hvornår personalet skal have plads til uforstyrret at gøre deres arbejde.




Redaktør
Kommunikationsenheden
Email L2k3G3CZ1qDPX@2EW.regionh.dk